Her på siden kan du finde information om de kategorier og underkategorier, der ikke længere vil være tilgængelige på DBA. Det omfatter følgende kategorier:
Boliger, Feriebolig Indland, Feriebolig Udland, Lastbiler og Busser, Entreprenørmaskiner, Autoudlejning, Finansiering, Loppemarked, Efterlysninger og fundne sager, Meddelelser, Diverse, Julehjælp, Billetter, Job, Bådpladser, Båd-udlejes, Båd-købes, Båd-byttes, Reservedele til bådmotorer.
Tidslinje for nedlukning
For at sikre en gnidningsfri overgang for både sælgere og købere, opfordrer vi til at være opmærksom på følgende tidslinje:
- Det er ikke længere muligt at oprette nye annoncer eller genindrykke eksisterende annoncer i kategorierne.
- Eksisterende annoncer vil være aktive frem til deres udløb. Købere kan fortsat kontakte dig i den tid, annoncen er aktiv.
- Når alle annoncer er udløbet, vil kategorierne blive fjernet fra DBAs platform.
- Vær opmærksom på, at hvis du har et DBA+ abonnement, vil dine annoncer i de berørte kategorier ikke blive fornyet automatisk. De vil udløbe og ikke være mulige at genindrykke.
Hvordan skal jeg forholde mig til mine eksisterende annoncer?
Hvis du i øjeblikket har en aktiv annonce i en af de berørte kategorier, opfordrer vi til, at du informerer potentielle købere om lukningen af kategorien og afslutter handlen, før din annonce udløber.
Når dine annoncer i de berørte kategorier er udløbet, vil du fortsat kunne se dem under inaktive annoncer. Vær dog opmærksom på, at man ikke kan skrive til potentielle købere på inaktive annoncer.
Er det muligt at genindrykke annoncerne?
Det vil desværre ikke være muligt at genindrykke annoncerne. Har du annoncer i underkategorien ‘Diverse’, der hører hjemme i en anden kategori, kan du oprette annoncen på ny i den rette kategori. Annoncer, der er placeret i en kategori, hvor de ikke hører hjemme, vil blive fjernet.
Har du annoncer i kategorien ‘Lastbiler og Busser’, vil vi informere om, at du kan oprette disse annoncer på Bilbasen.
Hvorfor lukkes kategorierne?
Vi arbejder på at forbedre, fokusere og strømline DBA. Det betyder desværre også, at vi har valgt, at vi ikke længere tilbyder de nævnte kategorier. Vi håber, at du fortsat har lyst til at købe og sælge i DBAs mange andre kategorier.
Vi er her for at hjælpe!
Hvis du har yderligere spørgsmål til nedlukningen af kategorierne, er vi som altid parate til at hjælpe. Vores kundeservice kan kontaktes på support@dba.dk. Vi vil gøre vores bedste for at besvare dine spørgsmål og sikre, at du får den hjælp, du har brug for.