Falske "købere"
Flere sælgere på DBA bliver kontaktet af fup-købere - Dette kan både være via sms, e-mail, WhatsApp eller i ‘Spørgsmål & Svar’-dialogen på annoncen.
De falske købere sender et phishinglink som enten ligner DBA eller fragtudbydere (UPS, DAO, GLS eller PostNord). Ens for dem alle er, at du bliver bedt om at oplyse kortoplysninger for at modtage betaling.
Disse sider er forsøg på phishing!
DBA tilbyder ikke "DBA betaling" og DBA arrangerer heller ikke fragt af varer.
Har du indtastet dine kortoplysninger, skal du straks spærre dit betalingskort hos dit pengeinstitut. Har du oplyst dit MitID skal dette også spærres.
Eksempel på henvendelser fra svindlerne:
"Jeg har allerede betalt for leveringen, og du skal få pengene fra linket. Kureren ringer til dig i morgen."
“Kan du sende mig din e-mailadresse? Jeg betaler for leveringen på hjemmesiden og angiver alle mine kontaktoplysninger der."
Kendetegn - Dette skal du være opmærksom på:
- Dialogen foregår typisk på dansk.
- Ofte forsøger svindleren af få oplyst din mailadresse, så I kan kommunikere udenom DBA - Dermed kan dialogen fortsætte selvom DBA har blokeret svindleren på sitet
- "Køber" ønsker at få varen leveret med fragtfirma - ex. GLS eller PostNord
- Der sendes et link, hvor du skal oplyse dine kreditkortoplysninger eller login til DBA.
3 gode råd:
- Tjek køberens profil - Er profilen nyoprettet og ikke MitID-valideret skal du være ekstra opmærksom.
- Hold dialogen på DBA - Flyt ikke samtalen til f.eks. e-mail, WhatsApp eller Messenger.
- Oplys aldrig logindata eller kortoplysninger via link
Modtager du betaling via MobilePay eller kontooverførsel, så tjek at pengene er indsat på din konto, inden du sender varen.
Oplever du forsøg på svindel på DBA, så anmeld det straks til Kundeservice på support@dba.dk eller benyt funktionen "ANMELD".
Udenlandske "købere"
Vi oplever desværre, at nogle af vores sælgere modtager falske e-mails og sms’er fra udlandet - Typisk indholder beskeden en e-mailadresse, som svindlerne beder dig kontakte dem på.
Hvis man indleder en dialog med dem, ender det som regel med, at man modtager et falsk bevis for, at de har overført pengene til ens konto via en anerkendt bank, PayPal eller Western Union. Dette er alt sammen lavet meget professionelt og cirkulerer desværre mange steder på nettet.
Heldigvis er det kun en meget lille del af henvendelserne som når igennem til vores site. Når dette sker, bliver vi dog straks alarmeret og disse henvendelser stoppes hurtigt herfra.
Kendetegn for disse typer henvendelser er:
- Man modtager ofte en sms uden afsendernummer, der henviser til en e-mailadresse.
- Dialogen skifter fra dansk til engelsk.
- Man modtager en troværdig kvittering, som viser, at pengene er overført.
- Køberen vil gerne betale en høj pris for fragten - ofte via fragtfirma.
- Varen skal sendes til udlandet.
Disse henvendelser kan komme både på e-mail og via sms.
3 gode råd til dig:
- Du skal ikke svare, hvis du modtager en sms uden afsendernummer, som henviser til en e-mailadresse, du ikke kender. Hold dialogen på DBA.
- Du skal være på vagt, hvis diaglogen med køber skifter til engelsk, eller hvis varen skal sendes til udlandet.
- Tjek altid om pengene står på din konto, før du sender varen.
Nedenfor ses eksempler på disse svindelforsøg:

