Velkommen

  1. Kundeservice
  2. Fiks færdig
  3. Fiks færdig

Køb flere varer som en pakke

Pakkekøb gør det muligt at købe flere varer fra den samme sælger på én gang. Funktionen samler varerne i én enkelt transaktion, hvilket gør både betalingen og leveringen nemmere. 

I denne artikel finder du følgende information:

  • Sådan fungerer pakkekøb
  • Fragt og beregning af pakkestørrelse
  • Efter levering og eventuelle problemer
  • Vigtigt at vide
  • Ofte stillede spørgsmål

Sådan fungerer pakkekøb

Du kan starte et pakkekøb direkte på sælgerens annonce ved at trykke på pakkeknappen. Her kan du samle op til 10 varer fra den samme sælger i én og samme handel. Når du har tjekket oversigten og sendt din anmodning afsted, skal sælgeren godkende den, før du kan betale. Husk, at du ikke kan tilføje eller fjerne varer, når først anmodningen er sendt afsted. 

Fragt og beregning af pakkestørrelse

Når du laver et pakkekøb, betaler du kun ét samlet fragtgebyr og én gang Fiks færdig-køberbeskyttelse for hele pakken. Systemet beregner automatisk den rigtige pakkestørrelse ud fra de varer, du lægger i pakken. Hvis varerne tilsammen er for store eller tunge til at blive sendt med PostNord, DAO eller Bring, kan du desværre ikke bruge pakkekøb. Bemærk også, at hvis sælgeren tilbyder gratis fragt på en enkelt vare, gælder dette tilbud ikke, når varerne pakkes sammen. Skulle den automatiske beregning mod forventning føre til ekstra fragtomkostninger hos fragtfirmaet, betaler DBA selvfølgelig differencen. 

Efter levering og eventuelle problemer 

Når pakken er leveret, har du 24 timer til at tjekke varerne igennem. Hvis du ikke gør noget inden for tidsfristen, godkendes handlen automatisk, og pengene udbetales til sælgeren. Hvis en vare er beskadiget eller ikke lever op til det aftalte, skal du oprette en sag (tvist) på hele pakken. Det er nemlig ikke muligt at klage over varerne enkeltvis. Vi tilbageholder hele beløbet på en sikker konto, indtil problemet er løst. Hvis I aftaler en prisjustering undervejs, vil den gælde for pakkens samlede pris. 

Vigtigt at vide

  • Du kan højst samle 10 varer i én pakke. 
  • Pakkens samlede værdi må højst være 40.000 kr. 
  • Du kan ikke ændre i pakken eller tilføje flere varer, når først betalingen er startet. 
  • Hvis du retter i pakken, mens du er ved at oprette den, starter processen forfra, så pakkestørrelsen kan beregnes på ny. 
  • Du kan ikke oprette en sag (tvist) på enkelte varer i pakken; Klagen vil altid gælde for hele pakken. 
  • Som sælger kan du ikke fravælge at modtage pakkeforespørgsler, men du har altid fuld kontrol over, om du vil acceptere eller afvise en anmodning. 

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg tilføje varer fra forskellige sælgere i den samme pakke? 
Nej. Pakkekøb er kun tilgængeligt for flere varer fra den samme sælger, så vi er sikre på, at det hele kan pakkes og sendes samlet. 

Hvad sker der, hvis systemet beregner en for lille pakkestørrelse? 
Hvis vores system regner forkert, og fragtfirmaet opkræver ekstra omkostninger, tager DBA regningen. Vi bruger samtidig fejlen til at gøre vores automatiske beregninger endnu klogere. 

Kan jeg forhandle om prisen på en samlet pakke? 
Ja, som køber kan du foreslå en samlet pris for hele pakken, inden du betaler. Sælgeren kan derefter enten godkende eller afvise dit bud. 

Hvorfor kan jeg ikke få gratis fragt, når sælgeren ellers tilbyder det på varen? 
Sælgerens tilbud om gratis fragt på enkeltvarer gælder ikke ved pakkekøb. Det gør vi for at beskytte sælgeren, så de ikke ender med en stor ekstraregning, når pakken bliver tungere og større på grund af de mange varer. 

Næste skridt

Vil du i gang? Hold øje med pakkeknappen på annoncerne, eller find dine aktive handler under din kontooversigt.

Relaterede artikler

  • Fiks færdig - Problemer med fragt
  • Kundeservice på DBA
  • Hvordan opretter jeg en annonce?

For virksomheder

DBA Boost Bannerannoncering

DBA

Kontakt DBA Karriere DBA Guide

Privatliv

Privatlivspolitik

Support

Hjælpecenter Tryg handel Brugervilkår Annonceregler

Indholdet er beskyttet i henhold til lov om ophavsret. Regelmæssig, systematisk eller kontinuerlig indsamling, opbevaring, indeksering, distribution og enhver anden form for kompilering af data er ikke tilladt uden udtrykkelig, skriftlig tilladelse fra DBA.

© 2009 - 2025 DBA

En del af Vend
DBA er en del af Vend. Vend er ansvarlig for dine data på denne side. Læs mere